Medier

Velkommen til vores medie-afdeling. Her kan du finde pressemeddelelser samt nyheder om vores projekter, virksomheder og ansatte i Norden. Du kan også finde billeder, film, vores kanaler på de sociale medier og meget mere.

NCC´s Pressetelefon: +45 41 70 49 09

Pressemeddelelser

NCC skal etablere 4.000 m3 stort forsinkelsesbassin for Novafos

NCC har vundet opgaven med at etablere bassin og pumpestation sideløbende med øvrige byggeaktiviteter i PH Park i Hørsholm. Kontraktsummen ca. 70 mio. danske kr.

Nu begynder spunsarbejdet på Langeliniekaj

Krydstogtsæsonen lakker mod enden, og Hercules Fundering/NCC kan derfor sætte gang i den gennemgribende renovering af den ikoniske Langeliniekaj i København. Den første leverance af spuns er netop ankommet med skib til den gamle anløbskaj.

ATP-E kontorer designet af arkitektlegende renoveres med omtanke af NCC

Der er stor aktivitet i den smukke kontorbygning i Strandgade 3 langs Københavns Inderhavn. Her er et hold fra NCC’s renoveringsenhed i fuld gang med at renovere de mange kvadratmeter for ATP Ejendomme, så kontoret står klar til medarbejderne i IT-firmaet Netcompany, som flytter ind i foråret 2023.

Rejsegilde for PensionDanmarks kontorhus på Marmormolen

NCC og PensionDanmark markerede en milepæl i byggeriet af det nye kontorhus på Marmormolen, da det sidste huldæk blev monteret i taget sen eftermiddag d. 5. oktober.

NCC’s Jakobsen & Blindkilde skal lave yderligere forstærkning af Juvre Dige på Rømø

Efter at have færdiggjort Juvre Dige Nord skal den nordøstlige side af diget også forstærkes. Projektet fungerer som kystbeskyttelse, der minimerer risikoen for oversvømmelse forårsaget af højere vandstande.

Det sker i NCC

Fra hårdt restprodukt til blødt faldsand

Selv de hårdeste materialer kan få en blødere funktion, når de genanvendes med omtanke. HOFOR har indgået en aftale med NCC om årligt at omdanne 3000 tons kalk-kugler, et restprodukt fra HOFORs vandbehandlingsproces, til faldsand på legepladser. Denne løsning erstatter det traditionelle grusunderlag og giver børnene et mere skånsomt underlag at lege på.

Solcelleanlæg forsyner byggeplads ved Danmarks største vandværk

I samarbejde med NCC er HOFOR – hovedstadsområdet forsyningsselskab i gang med at bygge Danmarks største vandværk, Værket ved Regnemark. For at begrænse CO2-udledningen fra byggeriet har NCC installeret et 50 kW solcelleanlæg på byggepladsen. Anlægget forventes at producere omkring 47.000 kWh grøn strøm om året, hvilket vil reducere behovet for strøm fra elnettet.

NCC-selskaber afslutter havneprojekt i Kolding

Med deres ekspertise inden for fundering og klimasikring har NCC-selskaberne Hercules Fundering og Jakobsen & Blindkilde skabt en ny kystlinje på Kolding Havn.

Ny funderingsmetode i Danmark: Hercules Fundering sætter de første skruepæle

Hercules Fundering, en del af NCC, har fornyet den danske funderingspraksis ved at anvende betonskruepæle som en ny effektiv løsning. Arbejdet udføres på kontorbyggeriet Kabelbyen i Middelfart og sker med særlig omtanke for det bynære og historiske område omkring projektet.

Derfor lægger vi asfalt om sommeren

Når sommeren kommer, sender NCC deres asfalthold ud på de danske veje. Sommeren er nemlig ideel til at forny slidte vejbelægninger af en særlig grund.

Carl Johan Corneliussen

Pressechef, Kommunikation, NCC Danmark

+4526152127 Send email