Nu bliver det nemmere at parkere i Viborg

På Fischers Plads bygger Jakobsen & Blindkilde et nyt parkeringshus i fire niveauer med 550 pladser og en hyggelig forplads. Det hele står færdigt til oktober.

Nu kan bilisterne i Viborg godt glæde sig, for byggeriet af et nyt parkeringshus midt i byen går snart i gang. Viborg Kommune har valgt entreprenøren Jakobsen & Blindkilde til at stå for totalentreprisen af byggeriet, der er tegnet af Erik Arkitekter.

- Jeg er glad for, at vi har fået kontrakten på byggeriet af parkeringshuset. Vi ser frem til at være med til at give en central plads i Viborg et løft og gøre livet lettere, når man kommer ind til byen i bil, siger projektdirektør Henrik Eriksen fra Jakobsen & Blindkilde.
 
Parkeringshuset bygges i fire niveauer med forskudte dæk og interne ramper. Forpladsen ved Sct. Mathias Centeret bliver omdannet, så der kommer gågadezone med sivekørsel. Desuden bliver der opsat bænke og lavet beplantning, så byrummet fremstår hyggeligt op til centeret og gågaderne.
 
Totalentreprisen omfatter nedbrydning af den tidligere parkeringskælder og opførelsen af parkeringshuset samt renovering af forpladsen. Huset bygges, så der senere kan bygges to ekstra niveauer på.
 
Jakobsen & Blindkilde skal også stå for jord, kloak, beton og belægning. Rådgiver på arbejdet er Norconsult. Dertil er der tilknyttet nogle lokale underentreprenører.

For yderligere information kontakt venligst:

Pressechef Carl Johan Corneliussen, NCC Danmark, 26 15 21 27, carcor@ncc.dk

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere de bedste bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende virksomheder i Norden inden for byggeri, infrastruktur og ejendomsudvikling med en omsætning på rundt regnet 41 mia. kr. og 15.500 ansatte i 2019. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.