Ledningsrenovering i Albertslund Syd
Ledningsentreprisen bestod af udgravning under trægulve, som er fjernet i samtlige huse, demontering af det gamle ledningsnet og etablering af kloak samt klargøring til støbning af nye betongulve
Med byggeboomet i 1960´erne og datidens valg af konstruktioner og materialer betyder det, at mange af boligerne i dag er nedslidte og har et stort varmeforbrug. Det var tilfældet for 493 gårdhavehuse i Albertslund, hvor NCC har udført en omfattende renovering af samtlige boliger.
- Renoveringsentreprisen (Albertslund Boligselskab)
Ledningsentreprisen indeholdt udgravning under trægulve, som er fjernet i samtlige huse, demontering af det gamle ledningsnet og etablering af kloak samt klargøring til støbning af nye betongulve.
Entreprisen krævede optimal planlægning og koordinering, da der skulle laves fem huse om ugen (et hus pr. dag). Mængden af jord, som skulle udgraves i husene, varierede fra 10 m3 til 50 m3 samt tilkørsel af grus varierede fra 16 m3 til 45 m3 og udfordringen var, at vi først kendte dette 14 dage før igangsætning af et nyt hus.
Arbejdet fulgte tidsplanen og der var ingen økonomiske udsving.