Attraktivt boligområde i Tuborg Syd
NCC har opført 100 privatudlejede lejeboliger på Bakkedraget ved Tuborg Havn i Hellerup for Danica Ejendomsselskab ApS
NCC har opført 124 privatudlejede eksklusive lejeboliger – Bakkedraget, Tuborg Syd – fordelt på to blokke med 14 opgange i 4-7 etager. Mellem boligblokkene etableres parkeringskælder med to parkeringspladser per lejlighed samt cykel- og depotrum. Lejlighederne bliver fra 90 til 200 kvadratmeter.
Eksklusive lejeboliger
Bakkedraget er beliggende syd for Hellerup Skole omgivet af anden bebyggelse og Øresund mod øst. De 14 opgange er fordelt i tre bygninger med en kuperet strandeng i gårdrummet herimellem.
Opgangene varierer fra 3. til 6. sal og der er spring i facaderne i form af indeliggende altaner og udkragede bygningsdele. Flere af de øverste lejligheder har private tagterrasser. De eksklusive lejeboliger får en enestående udsigt til Øresund og København og ligger tæt på både indkøbsmuligheder og kulturelle oplevelser.
Tanken er, at man i Tuborg Syd vil bo tæt på kanten af land og vand i mindre enklaver af boliger samlet omkring et gårdrum tæt ved havet ved det tidligere Tuborg havn. Landskabet vil fremstå som kuperet terræn, der får karakter af strandeng.