Plejecenter Birkebo
Om-, udbygning og renovering i Helsingør.
Der blev foretaget en gennemgående om- og udbygning af plejecenteret.
Projektet omfattede renovering af 58 eksisterende boliger og etablering af 14 nye plejeboliger.
Derudover blev der også etableret en administrations-bygning samt fælles faciliteter som aktivitetsrum, træningsrum og fællesrum.
En af de største udfordringer i projektet var håndtering af skimmelsvamp i tagkonstruktionen, som bestod af tagkassetter.
Projektet blev gennemført i samarbejdsformen Partnering, og udført i etaper. Åbenheden i denne samarbejdsform bevirker, at beslutninger også kan træffes sent i processen med fokus på konsekvenserne for projektets samlede økonomi.
Plejecenteret var under hele forløbet i drift. Det blev koordineret i tæt samarbejde med plejecenterets personale.