Havnebryggen, Islands Brygge Syd
NCC har opført lejligheder for Pensiondanmark Ejendomme på Islands Bygge. Ejendommen har fået navnet Castor
NCC har opført 78 boliger til beboerne og PensionDanmark. Boligbyggeriet Castor på Island Brygge er ikke bare et skønt nyt byggeri. Det er også bygget efter meget høje standarder for miljørigtige kvalitetsmaterialer, indeklima, energibesparelse og fællesskab.
Boliger af høj kvalitet
Byggeriet, der er tegnet af Henning Larsen Architects, bliver DGNB Guld certificeret, ligesom byggeriet Pollux også på Islands Brygge er blevet det.
"Det er dejligt at kunne aflevere et byggeri af denne kaliber til beboere og bygherre. Det har været en fornøjelse at bygge det, og jeg håber, at det bliver et rigtigt godt sted at bo og trives. Certificeringen er en garanti for, at bygningen lever op til en lang række krav, der i sidste ende kommer beboerne til gode blandt andet i form af et lavt energiforbrug," siger projektdirektør Tobias Berner Hansen.
Med de store altaner, vidunderlige tagterrasser og det hyggelige gårdmiljø er der lagt op til skøn sommer i de nye boliger.
Natur og kultur
De mange kvalitetsboliger bugter sig langs havnekajen fordelt på tre blokke i fire etager med fuld kælder og dejlige gårdhavemiljøer. Materialer og arkitektur skaber et fantastisk samspil med det omgivende miljø med havnens levende vandoverflade og Amager Fælleds natur med Nattergale og kukkende Gøge. Endnu en oase midt i storbyen, hvor der er kort til alt fra natur til kultur.
I stueetagen af byggeriet kommer der et supermarked og syv butikslejemål til café, restaurant og specialbutikker.