Renovering af vandløbet Postrenden
Projektet er gennemført som NoDig/bursting, da der på strækningen står bygninger og udhuse meget tæt på rørledningen
Vi har renoveret og rørlagt en del af vandløbet Postrenden ved Kulhuse. Rørledningen var i dårlig stand med mange brud og forskudte samlinger. Dette medførte indtrængning af store mængder sand i ledningen, som igen medførte ringe afvanding og til tider blokering af ledningen.
No-dig/bursting
Projektet er gennemført som NoDig/bursting, da der på strækningen står bygninger og udhuse meget tæt på rørledningen.
Ledningen går endvidere igennem mange private haver, og for at minimerer generne for de berørte beboere er NoDig/bursting løsningen valgt. Det resulterede i ingen eller meget lidt gravearbejde.