Udskiftning af vandledning med NoDig og opgravning
Udskiftningen af 9 km vandledning er sket ved styret boring, sliplejning og pipebursting
Ledningen er et fælles projekt mellem Rørvig Vandværk og Odsherred Vand A/S. De to kan fremover forsyne hinanden med drikkevand ved spidsbelastninger.
Renovering af vandledningen er sket ved styret boring, sliplejning og pipebursting inkl. alt smedearbejde, retableringsarbejder, indmålinger. Alle renoverede ledninger er trykprøvet og vandanalyser er udtaget.
Styret underboring
Ikke hele Rørvigvej var gravet op. Det skyldes, at vi anvendte metoden styret underboring. Med den fremgangsmåde kunne vi skyde 150 meter vandledning under jorden ad gangen. Først baner et borehoved vej, og derefter stabiliseres boringen med Bentonit, som er en plastisk ler-art. Vandledningen kan så trækkes hele vejen med tilbage gennem hullet.
Vi havde 10 håndværkere i produktion, der alle har relevante kurser - DDS kurser, Vejen som arbejdsplads og USME smede. Der er kørt vagtordning på skilte alle dage og mindst to gange i weekender med akut udkaldsordning.